Intern/student for computer vision - Denmark | Agrolab
Student intern doing computer vision by analyzing drone images on a computer.
AI generated picture for visualization purposes.

Praktikant/ specialestuderende til Computer vision og plantegenkendelse

Agrolab - R&D afdeling

Agrolab søger en praktikant eller specialestuderende (evt. kombineret praktik + speciale), der vil være med til at udvikle og anvende moderne computer vision og deep learning til plantegenkendelse i landbrugs- og forskningsdata.

Vi arbejder med at understøtte en mere præcis og datadrevet forståelse af planter i markforsøg – og vi har brug for hjælp til at tage næste skridt i brugen af billedanalyse og AI.

Om opgaven

Du bliver en del af vores R&D-team og vil arbejde tæt sammen med Martin, vores Innovation manager, om at udvikle løsninger, der kan analysere og forstå billeddata, herunder dronebilleder, fra markforsøg.

Om stillingen

Jobtitel:
Praktikant/specialestuderende

Arbejdsplads:
Store Landevej 14, Nørre Aaby (Indslev), Denmark

Ansøgningsdeadline:
Vi holder samtaler løbende

Dine primære arbejdsområder

  • Udvikling af computer vision-modeller til objektgenkendelse i plantevidenskabelige billeder
  • Træning og anvendelse af deep learning-modeller til identificering og optælling af forskellige plantearter
  • Arbejde med både billeder og droneoptagelser fra marken
  • Generering og strukturering af datasæt, herunder indsamling og udvælgelse af relevante open source-datasæt
  • Validering og test af modelpræcision (performance evaluation og fejlanalyse)
  • Opbygning af et effektivt workflow til billedanalyse og behandling af store billeddatasæt

Vi forestiller os, at du

  • Studerer Computer Science eller lignende uddannelse inden for softwareudvikling, dataanalyse, data science eller AI.
  • Har interesse for computer vision, machine learning og/eller deep learning
  • Har erfaring med (eller lyst til at lære) forskellige frameworks. Vi bruger QGIS, Python (YOLOV) og R, men er meget åbne for de idéer, du kommer med.
  • Arbejder struktureret og kan omsætte forskning/idéer til konkrete løsninger
  • Har lyst til at arbejde med virkelige data fra landbrug og markforsøg

Vi tilbyder

  • Et praksisnært R&D-miljø med høj faglighed
  • Mulighed for at forme et projekt, der kan bruges direkte i enten praktikforløb og/eller speciale
  • Tæt sparring med specialister
  • Reelle data, reelle udfordringer og mulighed for at skabe løsninger, der bliver brugt
  • Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på læring og udvikling

Om Agrolab

Agrolab er en førende kontraktforsøgsorganisation med mere end 40 års erfaring inden for plantebeskyttelse og regulatoriske løsninger. Vi arbejder i krydsfeltet mellem mark, videnskab og lovgivning, hvor data fra praktiske forsøg omsættes til dokumentation, der danner grundlag for godkendelse og anvendelse af produkter i landbruget.

Vores ydelser spænder fra markforsøg til regulatorisk rådgivning inden for pesticider, biologiske produkter, biostimulanter og gødning. Vi samarbejder med både nationale og internationale virksomheder og myndigheder, og bidrager til udviklingen af effektive og bæredygtige løsninger til landbruget.

Agrolab har forsøgsstationer i Danmark, Sverige, Letland og Litauen og er en del af et internationalt miljø med høj faglighed, specialisering og tæt samarbejde på tværs af lande.

Praktisk information

Stillingen kan tilpasses som enten et praktikforløb, et specialesamarbejde eller en kombination af begge. Vi er meget fleksible og tilpasser os gerne, så det passer med forventningerne fra dit studie. Vi regner med en start i efteråret 2026.

Din daglige arbejdsplads vil være på vores danske forsøgsstation på Store Landevej 14, Nørre Aaby. Vi ser dig gerne primært møde op fysisk, men hjemmearbejde er også muligt. 

Hvis du har lyst til at arbejde med AI, billedanalyse og plantegenkendelse, vil vi meget gerne høre fra dig.

Send din motiverede ansøgning og CV til job@agrolab.dk med emnefeltet ”Computer Vision” og fortæl gerne, hvor du fandt opslaget.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Martin Gejl, Innovation Manager, på mg@agrolab.dk eller +45 20 73 65 75.

Vi glæder os til at høre fra dig.

About Agrolab

Agrolab A/S is the recommended research organization in the EU North Zone within field research and regulatory consulting.

Agrolab provides consultation and field trial services with the aim of assisting companies towards the registration of plant protection products in the agricultural and food production sector, specialized in Scandinavia and the Baltic states.

Contact info

Store Landevej 14, 5580 Nørre Aaby (Indslev), Denmark
+45 64 40 65 75
VAT: DK30344820

Receive our newsletter

Know what's changing in North Zone before it affects your timeline. Updates from the field, direct to your inbox.